Hvordan skal en kvinde klæde sig, hvis hun skal begå sig i forretningsverdenen? Ja, det er der mange diskussioner om, og for nylig fik den kendte journalist Birgitte Erhardsen fra Berlingske ørerne i maskinen, da hun skrev kritisk om tidligere statsminister Helle Thorning Schmidts påklædning og blandt andet fremhævede, at hun klædte sig alt for feminint og ikke-businessagtigt, da hun havde magten.
I stedet fremhævede hun den nuværende statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen som gode eksempler på kvinder, der klæder sig rigtigt i forhold til deres erhverv.
Birgitte Erhardsens pointe er, at kvinder skal være påpasselige med at klæde sig for feminint, hvis de sidder på en magtposition, fordi det kan fjerne fokus fra deres arbejde og i stedet lede opmærksomheden over på deres person. Og det er ikke hensigtsmæssigt efter Birgitte Erhardsens mening. Hendes råd til kvinder, der enten har magt i politik eller stræber efter den, og også går efter et stort job i erhvervslivet, var at klæde sig mere diskret og mere forretningsmæssigt, så påklædningen ikke bliver en barriere.
Journalisten fik megen kritik for sin artikel og fik blandt andet at vide, at hendes syn på kvinder var gammeldags og holdt dem fast i en bestemt kønsrolle. Og hvis de forsøger at bryde med denne ved at klæde sig mindre feminint, kan det netop ses, som om kvinderne accepterer mændenes præmisser for at begå sig i magtens cirkler og i business.
Uanset hvad man mener, kan man konkludere, at det er svært at gøre det rigtige. Hvor langt skal en kvinde i toppen af politik eller erhvervsliv gå for at ‘fitte ind’ i de normer og uskrevne regler, som findes i det givne miljø? Og hvor meget skal de holde fast i at gøre tingene, som de selv vil uden at tage hensyn til uskrevne normer?