Folk der interesserer sig for modetøj, og som elsker at følge med i de nyeste tendenser fra de største modehuse, er ofte også yderst interesserede i boligindretning. Det er som om de to ting går hånd i hånd. Er du også glad for at indrette dig flot, moderne og moderigtigt? Så læs med her og få gode råd til hvordan du gør det.
Flot kunst på væggene er essentielt
Ethvert flot, moderne og moderigtigt hjem med respekt for sig selv, har behov for flot kunst på væggene. Hvis du ikke allerede ejer en masse flot kunst, så er det således blot et spørgsmål om at komme i gang med at samle på det.
Der er flere måder hvorpå du kan skaffe en masse flot kunst til dit hjem. Du kan f.eks. gå online og bestille flotte plakater og rammer, f.eks. på sider såsom Dear Sam og lignende webshops. Der er et hav af forskellige designs at vælge imellem. Du kan således f.eks. købe plakater i genrerne “mennesker og portrætter”, “mode” og “botaniske”. De fleste af plakaterne er moderne i udtrykket, samt ikke mindst stilistiske og flotte. Overvej om plakaterne skal hænges op som de kommer, eller om de skal smides i en flot ramme, inden de ryger på væggen.
Du kan også hænge malerier på væggene. Om det er nye og moderne af slagsen du hælder mest til, eller om du hellere vil købe gamle malerier med sjæl og charme, er naturligvis helt op til dig selv. Der er flere steder du kan gøre dine indkøb. Du kan f.eks. smutte forbi et lokalt galleri, og på den måde købe malerier af lokale kunstnere. Du kan også gå online og byde på kunstværker. Det kan let gøres på online-markedspladser såsom DBA og eBay. Endelig kan du også vælge at tage forbi nogle lokale genbrugsbutikker og antikvitetshuse. Her kan man virkelig gøre nogle reelle kup. Men pas på, for det er en rigtig tidsrøver. Men dog en god en af slagsen.
Skal møblementet være nutidigt og moderne, eller klassisk og romantisk?
Den næste naturlige del af processen, når du skal indrette dig moderigtigt, er at se på dit møblement. Danmark er berømt for sine mange kendte designere, og flere af verdens mest ikoniske møbler stammer da også fra gode gamle Dannevang. Spørgsmålet er derfor blot, om du vil indrette dit hjem med ikoniske, romantiske og klassiske møbler, eller om du måske i stedet hælder til de spritnye og moderne designs?
Din boligs indretning skal gerne have en samlet designmæssig rød tråd, og hvis du er rigtig smart, så indretter du dig på en måde, som samtidig stemmer overens med dit valg af modetøj.