Allerede i tyverne var der dog et oprør på vej, for the roaring 20ties, var noget, som alle burde opleve. Både mænd og kvinder gik så fashionabelt klædt som overhovedet muligt, og ord som swingpjattere var noget, som nu kunne høres i hverdagen.
Tøjet var stilfuldt, og jakkesættet var nu blevet mandens foretrukne uniform. Ingen respekteret mand gik udenfor uden at være ordentligt klædt på. Det var med både hat, slips og ulasteligt på alle områder, for det gav prestige og det gav respekt at være velklædt.
For kvindernes vedkommende så var det kjoler, lårkorte kjoler, og med hårbånd og kniplinger alle steder. Musikken var jazz, og der blev danset charleston, som var tidens mest populære dans.
En af dem, som var med til at skabe moden i tyverne, var den kendte gangster Al Capone, der var manden, som gjorde lige det som rigtig mange tænkte, de gerne ville gøre selv, og det med stil og klasse. Han tjente millioner og var en frygtet kriminel, men han oprettede også suppekøkkener og tog sig af de svageste i hans område. En mand med mange ansigter.
Den stil, hvormed han gjorde det, som han gjorde, resulterede faktisk i, at selv om han dræbte og mishandlede gud ved hvor mange, så var han aldrig rigtig hadet iblandt sine samtidige.
Den frimodige stil, som tyverne havde, stod i skarp kontrast til tiden før og tiden efter. Tyverne fik dog en meget brat opbremsning efter børskrakket i 1929. Et stop for opblomstringen og nye tider, men dog en stakket frist, for det oprør, som fulgte med den frimodige opførsel, kom med hippierne i tresserne og halvfjerdserne, en anden tid, en anden musik, men stadig et ungdomsoprør.