Vi tester: Plantronics – BackBeat FIT

Vi har fået fornøjelsen af at teste Plantronics, BackBeat FIT headset. Plantronics har base i Santa Cruz, California og er blandt verdens førende, hvad angår teknologi af elektronisk audio komunikation, udviklet til både B2B og B2C markedet. For lige at give jer en lille fornemmelse af, hvor stor indflydelse og ikke mindst ekspertise, der ligger bag Plantronics teknologi, så bar Neil Amstrong aka den første mand på månen, et Plantronics headset, der kunne transmittere hans færden, da han i 1966 begav sig ud i rummet. Derfor fortjener testen også kompetente anmeldere. Vi allierede os med to yderst kvalificerede ladies, for netop at give jer den mest optimale og valide anmeldelse af Plantronics, BackBeat FIT. Marie Stoubæk og Louise Lillesø, er begge nogle sindssygt hardcore sportsudøvere, hvad (også) angår ekstremsport og arbejder i mediebranchen. For lige at give jer et indblik i, hvem vi har med at gøre, så tjek deres ultra seje wins nedenfor:

Picture3

Marie: Nr. 10 age-group Ironman Copenhagen 2013, 3. plads ved Suunto Hammer Trail Tri Triathlon 2014, 3. Plads Offroad Duathlon, Discovery Adventurerace Norge 2011 (kvinder-Mediebureau), Discovery Adventurerace Norge 2012 (kvinder-Mediebureau), Discovery Adventurerace 2013 Østrig (alle- Mediebureau).

_MG_0036

Louise: Agegroup winner på ½ Ironman Århus, Ironman Cph 2012+2013 og samlet nr. 9 af alle deltagende kvinder. Gennemført 10 maratons og 5 ironman. Vandt 50 km. hammertrail på Bornholm

Marie og Louise har testet BackBeat FIT funktionerne i deres daglige træning, hvor følgende fire parametre indgik i deres bedømmelse af headsettet:

–    Brug af Bluetooth (ingen forstyrrende ledninger)

–    Designet til seriøse træningspas (bliver siddende)

–    Regn- og svedafvisende

–    Indbygget mikrofon

Desuden har vi også talt med Marie og Louise om, hvordan de bliver motiveret i deres træning, hvad der driver dem og ikke mindst, hvad performance og kost betyder i deres hverdag. Følg med nedenfor og læs i øvrigt deres anmeldelse af Plantronics, BackBeat FIT headsettet.

Hvor længe har du trænet på et professionelt plan? Og hvordan startede det for dig? 

Marie: Jeg har altid været vild med sport og trænet mange forskellige sportsgrene – alt fra stortrampolin til show dance og beach-volley. Derfra har det udviklet sig til trail-løb, adventure-race, duathlon, triathlon og offroad-triathlon, som jeg synes er helt fantastisk. Min passion for outdoor-sport blev kickstartet på en ferie i Frankrig, hvor vi kørte mountainbike i bjergene. Jeg var helt solgt og købte en Mountainbike, da jeg kom hjem. Det er den bedste investering, jeg nogensinde har gjort, fordi cyklen er omdrejningspunkt for så mange oplevelser – træning i sol og sne, skrammer, races og eventyr med gode venner.

Louise: Jeg har spillet elitetennis fra jeg var 8 år og været på landsholdet gennem hele perioden. Så jeg har fra starten af mit liv været meget målrettet og fokuseret på at holde kroppen ved lige på en eller anden måde. Efter tennis var lagt lidt på hold påbegyndte jeg løb og sidenhen triatlon og ultraløb. Løb er en hurtig og nem måde at få dyrket motion i en travl hverdag. På kort tid kan man få en masse motion og det kan gøres alene, hvilket er ekstremt vigtig for mig med børn og arbejde.

Hvorfor tror du, at performance kulturen er blevet så fokuseret de seneste år, hvad angår træning? 

Marie: Det er en naturlig udvikling for de personer, der i forvejen søger udfordringer og spænding gennem sport. Der skal nye mål til, som bliver vildere og større – som så bliver ”normalt”. Lige nu er det triathlon, der er oppe i tiden og her er det nødvendigt at være meget fokuseret for at gennemføre fx. en Ironman. Udover sportsentusiaster tiltrækker det en bestemt gruppe af mennesker, som er motiveret af at være målrettet. Om det er den ene eller anden driver, som motiverer os til at være aktive går jeg ikke så meget op i så længe, personen gør det, fordi det kommer fra en oprigtig lyst til det. Samtidigt skal man ikke undervurdere den tilfredsstillelse og glæde, der ligger i at indfri et mål, som man har trænet fokuseret for at nå.

Louise: Der er kommet mere og mere fokus på sundhed. Det faktum at 50% af alle danskere er overvægtige tror jeg virkelig har sat skub i træning/fitness. Tilmed er det ikke længere for ’overmennesker’ at lave Ironman/maraton, hvilket har gjort at det er blevet et mål for mange. Det skyldes nok at flere og flere gør det og det bliver et projekt/livsstil. Man er efterhånden stemplet, hvis ikke man løber et af de utallige kvindeløb/dhl etc. etc., hvilket jeg også tror er med til at få folk i gang med at dyrke motion.

_MG_0158

Hvad er det fedeste ved din træning og hvordan bliver du motiveret til at nå dine mål?

Marie: Jeg bliver motiveret af at udfordre mig selv både fysisk og mentalt – og så bliver jeg simpelthen så glad af at bruge min krop. Jeg har et stillesiddende job, så jeg nyder virkelig at brænde energi af i min fritid – og helst i den friske luft. Jeg elsker at være udenfor, og jeg vil hellere være i skoven og drømme om sofaen end omvendt. Især hvis træningen foregår med dejlige venner.

Louise: Jeg har altid dyrket sport og kan ikke forestille mig en hverdag uden. Det er mit kick, mit frirum, min legeplads. Der hvor tankerne bliver renset, nydt og bearbejdet. Samtidig er jeg også nødt til at have en konkurrence i pipeline, som jeg kan motiveres af ellers kan jeg ikke holde træningen/gejsten ved lige.

Hvilke træningsprincipper/programmer benytter du? Hvad har du haft størst succes med?

Marie: Jeg har altid trænet efter lyst og hvad der lige passede ind i ugens løb, men i en presset hverdag er det meget givende for mig at have en struktureret træningsplan, da det giver mig et værktøj til at prioritere min træning. Jeg træner efter OOB Coachings principper, som er træning baseret på fysiske objektive data igennem test/træningsdata kombineret med subjektive data, hvilket jeg er super glad for. Krop og sind hænger sammen, så jeg arbejder på at lytte til kroppen for at lære, hvilke knapper, jeg kan skrue på hvornår – hvornår jeg kan presse den hårdere og hvornår jeg skal bakke af. Det synes, jeg er super interessant og motiverende i min træning.

Louise: Jeg bliver trænet af OOB Coaching, som lægger meget vægt på, at ens træning skal passe ind i ens hverdag og ikke omvendt. Dvs. kort og målrettet træning, som jeg nyder rigtig godt af med 2 børn også. Der står i mit program, hvad jeg skal hver dag, så jeg skal ikke selv tænke de tanker, hvilket jeg værdsætter og er dermed også sikker på det er den rigtige slags træning jeg laver hver dag.

_MG_0124

_MG_0136

Hvordan ser din kost ud? Nogle tips og tricks du vil dele med vores læsere? 

Marie: Jeg lever efter princippet ”alt med måde” og er imod alt hvad der er fanatisk. De fleste af os ved godt og kan mærke, hvad der giver vores krop energi og hvad der sløver den. Jeg har det i hvert fald helt sikkert bedre, når jeg spiser sundt og nøjes med et par glas vin :))

Louise: Uhhhh, jeg spiser lige præcis som jeg har lyst til. Nok alt for meget slik og for lidt grøntsager krydret med for meget alkohol :)) Det er vejen til succes i sports-verdenen. Jeg ville nok kunne opnå et højere niveau, hvis jeg optimerede her, men jeg syntes heller ikke, at min sport skal gå ud over mit sociale liv og i min verden skal det være en balancegang og jeg er bestemt ikke fanatisk, hvad angår træning, kost og alkohol.

Kan du bruge dine resultater fra træningen (både mentalt såvel fysisk), i dit arbejde på mediabureau?

Marie: Jeg får rigtig meget energi, viljestyrke og stædighed (som min chef måske helst var foruden :))) fra min træning, som jeg helt sikkert overfører til min arbejdsdag.

Louise: I den grad. Der er rigtig mange ting fra sportens verden, som kan bruges direkte i arbejdsverdenen. Fx viljen til ikke at give op, målrettethed, commitment og evnen til at være effektiv og dedikeret.

Hvad er dit næste mål (hvis du endnu har lagt et for dagen)?

Marie: Uhhhh det bliver så spændende og er for mig et lidt grænseoverskridende mål – jeg skal løbe Mont-Blanc 80 km. trailløb med 6000 højdemeter i Chamonix.

Louise: ½ Ironman Kronborg og 80 km løb omkring Mont blanc.

Picture4

Hvad vil dit allerbedste råd være, hvis man gerne vil i gang med sin træning?

Marie: Du skal give dig selv en udfordring ved at lære/prøve noget nyt og sætte dig et mål, der er en lille smule skræmmende og ud af komfortzonen – om det er en ny træningsform, et race eller sætte PR betyder ikke så meget. Kroppen kan godt, hvis du vil. Derudover skal træning være sjovt – det fantastiske er netop rejsen hen til at , og man skal kæmpe for at kunne indfri sin målsætning, men målet skal udspringe fra en oprigtig lyst til det.

Louise: Sæt realistiske mål og sammenlign ikke dig selv med/mod andre. Det er dit eget game :))

Nedenfor kommer bedømmelsen af BackBeat FIT fra Plantronics, Marie og Louise har givet stjerner fra 1-5, hvoraf 5 er maximal score.

_MG_0167

#Plantronics #BackBeatFIT

Picture1

Picture10

Picture11

Vi håber, I har ladet jer inspirere af disse to seje chicks!

Ingen undskyldninger, så er det på med løbeskoene… ;))

//SB

Pics: Amanda Hjernø

Indlægget er lavet i samarbejde med Plantronics.

posted in: Power Women



Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *