Velkommen til Stylishbusiness!


SB70

SB238

Vi har igennem det sidste års tid arbejdet på, at få en blog op at køre, der skal introducere læseren for den hverdag vi befinder os i. Vi ønsker, at formidle indsigter der forhåbentlig vil være inspirerende, reflekterende og sætte forskellige tendenser i mediabranchen i et (måske nyt) perspektiv hos læseren.

Det hele startede tilbage i november 2013, hvor vi blev enige om at opstarte et projekt sammen. Det blev til Stylishbusiness, der tager sit afsæt i mediabranchen, hvor inspiration via kreative cases, personlig stil samt introduktion af fashionable og inspirerende kvinder er på agendaen.

Over tid har vi talt med forskellige blog netværk og chefredaktører, der alle har virket utrolig interesseret og begejstret for vores ideer. Det gav os naturligvis en pejling af, hvordan vi kunne videreføre vores ideer og tanker. Selectedbloggers.dk tilbød os en platform i deres community, hvor vi netop kunne formidle dette. Vi brænder begge for projektet og håber vi kan bidrage med interessante indlæg, der bevæger sig ind i en ny branche og involverer læseren i de emner, der rører sig her og nu.

Stylishbusiness skal være vores frirum. Vi håber I vil følge med og lade inspirationen og delingen gå begge veje! :-)

 //SB

♦ A beautiful collaboration between personal style & business life 

posted in: Business Life, Fashion & Style, We Like