NANNA SCHULTZ

Nanna Schultz Christensen – er navnet på denne smukke og yderst inspirerende Power-Woman, som vi vil introducere jer for denne gang.

Nanna_S58_1

I en alder af bare 32 år har Nanna allerede et CV, som de fleste drømmer om – men kun meget få opnår. Model, TV-vært, chefredaktør & kanalchef er blandt de titler, Nanna har haft i sin professionelle karriere indtil nu. Det hele startede foran kameraet, i modebranchen, hvor Nanna vandt den allerførste Topmodel konkurrence i Danmark, dengang var hun blot 21 år. Herefter tog karrieren fart, hvor hun arbejdede både foran og bag kameraet på en række af DR’s programmer. Senest var hun Kanalchef for 7’eren, der er en del af SBS Discovery Media. I dag har Nanna lagt mediebranchen bag sig, for en stund, da hun vil bruge den næste tid på at læse videre og gerne i New York. Hun elsker at gøre en forskel for andre unge mennesker. Derfor arbejder hun som frivillig erhvervsmentor hos Foreningen Nydansker. Her støtter og vejleder hun unge i uddannelse og tager aktivt del i hjælpearbejdet med at få de unge ud på det danske arbejdsmarked.

Nanna_S17_1

Nanna_S07_1
Nanna_S13_1

Navn: Nanna Schultz Christensen

Beskæftigelse: Almindeligt forvirret og Frivillig erhvervsmentor hos Foreningen Nydansker

Uddannelse: BA i Virksomhedskommunikation og Erhvervsøkonomi fra CBS

Alder: 32 år

Civilstatus: Kæreste

1) Hvad beskæftiger du dig med? 

Pt. beskæftiger jeg mig med at finde ud af, hvad jeg skal med min karriere. Jeg vil gerne læse videre, så lige nu sidder jeg med den store opgave det er, at søge ind på et universitet i USA. Jeg vil gerne bygge en Master ovenpå min Bachelor, og det skal gerne være i organisationspsykologi.

2) Din karriere foran kameraet startede for ca. 10 år siden. Hvordan var det at blive et kendt ansigt dengang? Har vores perception af kendte ændret sig siden da? (Og hvilken rolle spiller de sociale medier her?)

Faktisk var jeg ikke helt så ung, da jeg vandt Topmodel. Jeg var 21 år og meget bedre rustet til udfordringen end, hvis jeg stadig havde været teenager. Det var en vild tid. Særligt da TopModel rullede over skærmen og vi hang på store billboards rundt omkring i byen. Jeg oplevede, at piger stod og ventede på mig foran min hoveddør for at tale med mig. Og der var en meget ihærdig pige, som ringede på min private telefon mindst ti gange om dagen –  jeg aner ikke, hvor hun havde fundet mit nummer henne. Som Boogie-vært blev jeg også genkendt, men jeg har aldrig oplevet noget negativt eller ubehageligt ved det, at være et kendt ansigt. Der var en enkelt episode, hvor nogen havde skrevet, at jeg lignede en hest. Selvom det da var lidt træls, så er det nok noget af det ’slemmeste’, jeg kan komme i tanke om fra den tid.

I dag spiller sociale medier en større rolle og kendte er nok mere ‘udsat’. Men på den anden side, har man også langt større mulighed for, at vise hvem man er – eksempelvis via sin Instagram-profil. Den private adgang regulerer man jo selv. Og jeg lykkelig for, at jeg ikke skal overveje hver eneste foto, jeg lægger på Instagram eller hver eneste tweet eller update jeg foretager. Jeg synes, at det sværeste ved at være et kendt ansigt, var den selvbevidsthed der fulgte med. Folk kunne jo godt glo, fordi jeg havde spinat mellem tænderne og ikke fordi jeg nødvendigvis blev genkendt. Jeg undgik derfor Strøget og jeg gik aldrig i svømmehallen eller tog bad i Fitness, netop fordi jeg jo ikke vidste, hvorfor folk kiggede…

3) Du har både arbejdet foran og bag kameraet. Hvordan har det været?

Spændende! Jeg ser min tid foran kameraet som en meget privilegeret rejse, hvor jeg fik en masse unikke muligheder, mødt de dejligste mennesker og fået en ordentlig bunke selvtillid. Jeg har altid prioriteret at være med til arbejdet bag kameraet. Som redaktør ligger der en særlig ydmyghed i arbejdet, når man møder mange forskellige personligheder med forskellige historier.

4) Du har en del erfaring fra både Mode, Musik & TV branchen? Hvilken branche har udfordret dig mest og hvorfor?

Brancherne er udfordrende på hver deres måde. Modebranchen kender jeg mindst til. Jeg snusede til den under og efter min deltagelse i Topmodel, men jeg er glad for, at det ikke blev til mere end det – som model. Jeg synes, at det på mange måder er en frygtelig overfladisk branche og jeg kan slet ikke se mig selv i den. Musikbranchen har jeg aldrig arbejdet i, men derimod arbejdet med i mange år. Det er en hektisk branche som først nu, er ved at få luft efter mange års udfordringer og det klæder den. Jeg har nogle af de bedste bekendtskaber fra den branche. Folk er hårdtarbejdende og meget ydmyge. TV branchen er en skør branche. Jeg tror ikke, at jeg helt har grejet den endnu, men som kanalchef for 7’eren fik jeg et godt indblik i, hvordan hele maskineriet fungerer. Jeg har efterhånden været hele vejen rundt; vært, tilrettelægger og kanalchef. Og jeg synes, at det er en hardcore branche, der æder de svage og opløfter de stærke. Det kan have både sine fordele og ulemper. Derudover er TV mediet ret udfordret lige nu. Det står på mange måder overfor de samme udfordringer, som musikbranchen stod overfor for ca. 10 år siden. Jeg synes personligt, at det bliver rigtig spændende at se, hvordan hele ’streaming-truslen’ bliver tacklet henover de næste år.

5) Hvordan håndterer du ’always on’ adfærden, der hersker i vores dagligdag?

Jeg er sådan en, der elsker at instagramme og jeg bruger app’en Swarm til at ‘checke in’ næsten alle de steder, jeg er. Det er både forstyrrende og dejligt. Fællesskabet i de sociale medier er fantastisk og personligt kan jeg fint håndtere det. Men jeg synes bestemt også, at der er nogle, som ikke kan. Jeg afskyr, når veninder lader telefonen ligge på bordet og bimle løs med notifikationer på alt fra billige bleer i Brugsen eller mails. Jeg er modstander af push-meddelelser, da jeg mener, at det flytter fokus fra nu’et og forstyrrer med ligegyldigheder.

6) Hvad bliver du inspireret af i dit liv for tiden?

Jeg bliver inspireret af alt muligt. Nu hvor jeg har lidt ekstra tid mellem hænderne, gør jeg meget ud af at besøge mine forældre og bedsteforældre. De inspirerer mig alle rigtig meget til at se anderledes på livet og forstå, hvad det hele handler om.

7) Hvor ser du dig selv om 5 år?

Det ved jeg heldigvis ikke. Men forhåbentlig har jeg fået et par unger og taget min Master.

8) Er der noget vi ikke ved om Nanna Schultz? Har du en hemmelighed, som du vil dele med vores læsere?

Jeg er fuldstændig gal med krydsord. Jeg har flere blade og mit favorit er Hjemmets Kryds&Tværs. Gammel før tid…I know.

Nanna_S26_1

Nanna_S28_1 

Fra kvinde til kvinde

Hvad har du på i dag?

Acne Sweater, Acne Jeans, Asos Frakke og ankel støvletter fra Bianco. På hænderne har jeg forskellige ringe på fra RebekkaRebekka og fra butikken Lady Fingers, som har de lækreste smykker fra forskellige smykkedesignere. Solbrillerne er af mærket, Lesca Lunetier.

Hvad betyder stil for dig?

Jeg går op i min stil, men ikke fanatisk. God stil er personlig stil og den skal være til at betale. Jeg synes, at tøj kan være sindssygt dyrt. Og når jeg har købt en Acne-strik, har jeg koldsved i flere timer, for jeg ved, at jeg har betalt overpris og at brandet har styret mig. Det er helt okay, men det er sjældent at jeg svinger Dankortet på køb til flere tusind kroner. Jeg hader udtrykket ’normcore’, men jeg er vild med det mere nedtonede og sunde look.

Hvad kører på din iTunes for tiden?

Jeg har været en rigtig pop-pige og er det stadig, men min kæreste har for alvor introduceret mig til Bob Dylan og nu kan jeg slet ikke få nok! Så for tiden hører jeg både ’Hey Sister’ med Dylan og ’Good Kisser’ med Usher.

Hvad er din ynglings film?

Lad den rette komme ind af Tomas Alfredson

5 hurtige:

Staying home eller going out? Begge dele

TV eller Bio? Bio

Bog eller magasin? Bog

Intim koncert eller festival? Festival

Stillet eller Flats? Flats

Nanna_S47_1

Fotos by: Amanda Hjernø

Vi bringer en ny profil af en Power-Lady i næste måned, så stay tuned! :))

//SB

posted in: Power Women



1 Comment
  1. Pingback: Power Women! - Stylishbusiness

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *