Majken Elisa Holm

Nu skal I møde en rigtig interessant kvinde, der har en helt igennem fantastisk stil. Hun hedder Majken Elisa Holm og er Sales Manager hos Angulus. Faktisk har jeg kendt Majken siden folkeskolen og lige så længe jeg husker det, har hun arbejdet med sko og opbygget stærke kompetencer i branchen, hvor hun både beskæftiger sig med salg & design. Nedenfor kan I læse meget mere om, hvad vi skal have på fødderne denne vinter og få Majkens bud på, hvordan man spotter en trend, der holder!

1891411_10151993936266376_2117417214_o

Navn: Majken Elisa Holm

Stillingsbetegnelse: Sales Manager hos Angulus

Alder: 35 år

Civilstatus: Gift og har 2 børn, Norma, 6 år & Louis, 3 år.

Hvad beskæftiger du dig med? Jeg er ansvarlig for salget af Angulus, både børn, dame og som noget nyt også en herre kollektion. Jeg præsenterer 2 årlige kollektioner for vores forhandlere, og hjælper dem med at udvælge det helt rigtige sortiment til netop deres butik. Jeg har i indsalgsperioden møder dagen lang med kunder. Derudover er jeg selvfølgelig altid på jagt efter nye kundeemner og opsøger de butikker, vi gerne vil være repræsenteret i. Jeg er desuden med i Angulus’ design team, hvor vi sammen brainstormer nye tendenser, farvevalg mv. Og så ligger der selvfølgelig også en masse budgetlægning, strategi og interne salgsmøder i mit arbejde.

Majken_A31

Kan du fortælle os lidt mere om Angulus dna’et? Hvordan startede historien og hvor er virksomheden i dag? Historien om Angulus går helt tilbage til 1904 og vi kan derfor i år fejre 110 års fødselsdag. I den anledning har vi netop åbnet vores første flagship shop på Sværtegade i hjertet af København. Angulus er et danskejet firma og alle skoene produceres på en fabrik i Portugal. Angulus vendte i sin tid op og ned på skobranchen med det fodformede look til børn. Det har også i mange år været det fodformede look, der var dominerende til kvinderne, men inden for de seneste år har mærket gennemgået en stor ”turn around” og er blevet re-designet med en ny smallere list og et flot enkelt design. En stor del af vores sko og støvler laves dog stadig på de så kendte og elskede rågummisåler.

Angulus laver sko til hverdagen, der hvor vi lever det meste af vores liv. Sko der både er skønne at se på og som ikke mindst er fantastiske at have på. Vores design er ofte enkelt – ”Nordic Simplicity” – men med små flotte detaljer, som f.eks en lækker bredriflet elastik på en ellers klassisk chelsea boot.

Den fine pasform, kvalitet og design sikrede i 2012, 2013 og igen i 2014, at Angulus modtog den prestigefyldte britiske pris ”Junior Magazine Design Award” samt ”Børn i Byen Prisen” for bedste danske børneskomærke.

Hvad inspirerer dig i din hverdag? Jeg inspireres af kvinder og mænd med stærke personligheder. Jeg møder så mange personligheder via mit arbejde, at det i sig selv er meget spændende og inspirerende. Jeg skal i mit job kunne agere overfor så forskellige typer som en 3. generations skohandler fra Næstved til en meget smart indkøber fra en Københavnsk modebutik. Jeg syntes begge typer, er lige interessante. Derudover inspireres jeg naturligvis også af modeblogs, magasiner, kunst og skønne mennesker generelt :))

Majken_A08

Hvordan tror du, man som brand spotter en trend, der kan leve længe med forbrugeren? Efter mange år i skobranchen har jeg fundet ud af, at det ofte er det meget enkle og funktionelle der virker. Vi, især her i norden, er til klassisk design med små lækre detaljer og endelig ikke for meget lir og pynt. Det skal være nemt at bruge! Vi forsøger hos Angulus at forenkle alle de nye vilde tendenser man ser hos de store udenlandske designere og skabe sko, der både er flotte, men ligeså vigtigt, også rigtig gode at have på. Moden i skobranchen skifter ikke helt så hurtigt, som man ser det inden for tøj, så når man rammer rigtigt, kan trenden leve længere, i nogle tilfælde helt op til 3-4 sæsoner.

Hvad ligger I mærke til, at forbrugeren efterspørger ved deres fodtøj? Handler det mest om komfort, design, pris eller noget helt fjerde? Hvis vi spoler tiden lidt tilbage, så har det uden tvivl været komfort og kvalitet, der har været det altafgørende hos Angulus. Og så har man uden det skal lyde forkert, måske været mere tilbøjelig til at lade det æstetiske og visuelle komme i anden række. Nu arbejder vi på at kombinere disse 3 parametre (komfort, kvalitet og æstetik) og mener, at det er lykkes virkelig godt! Nu er ‘Angulus kunden’, hende den rigtig tjekkede, der har fundet ud af, at livet er for kort til dårlige sko.

Angulus børnesko har jo en stor fanskare. Alle forældre vil deres børn det bedste, også når det gælder sko. Her mærker vi især en stor trofasthed over for mærket. Der er mange der simpelthen ikke kunne finde på at købe andet end ANGULUS.

Hvad skal vi have på fødderne denne vinter og kan du løfte sløret for nogle af tendenserne til det kommende år? Enkelhed! Flotte korte støvler med lækkert snit, gerne i blankt polido skind og med elastik detaljer. De flotteste støvler vi har denne sæson, er netop sådan en, hvor elastikken er eneste detalje. Til gengæld fylder elastikken det meste af skaftet, så den er markant, men enkel. Stilen er generelt lidt herreinspireret. Farverne er sort, sort og sort og så gerne bordeaux, mørk flaskegrøn og dyb blå. Så er de knælange støvler endelig tilbage, dem har vi savnet. Der syntes jeg, at den lidt 70’er agtige stil med helt lange flade støvler enten i lækker ruskind eller kernelæder tilsat rullekrave og trenchcoat er et hit – og så flot! Personligt mener jeg, at sneakers moden gerne snart må afgå ved døden, men det virker desværre som om, at det bliver en af de langvarige trends. Til sommer kommer vi alle sammen til at være iført slippers og ”sundhedssandaler” i alle afskygninger. Til stor glæde for ANGULUS, er komfort tendensen virkelig over os.

Majken_A59

Majken_A67

Fra kvinde til kvinde:

Hvad har du på i dag? Jakke fra Carin Wester, kjole fra Zara, taske fra No 21, Støvler fra Angulus, smykker fra Line & Jo og parfume fra Maison Martin Margiela :))

Hvad betyder stil for dig? Stil betyder rigtig meget. Den måde man klæder sig på og indretter sig i sit hjem, fortæller meget om hvilken person du er. Jeg har interesseret mig for mode, kunst og indretning så længe, jeg kan huske. Jeg elsker simpelthen smukke ting. Jeg følger med i nye tendenser, men følger dem langt fra slavisk. Jeg syntes, at jeg med tiden har fundet ud af, hvad der klæder mig og hvilke styles, der passer til min personlighed. De dage jeg har fået noget forkert tøj på, så kører det bare ikke for mig. Man får mere selvtillid og power, hvis man er rigtig klædt på. Begrebet ”musthave items”, hvor vi alle sammen skal have den samme taske eller lignende, syntes jeg er kedeligt og upersonligt.

Hvem anser du for at være nutidens modeikon? Åh – det kan jeg ikke lige komme i tanke om.

Har du et skønhedstip du vil dele med vores læsere? For mig handler det meget om det indre. Balance og et positivt livssyn. Helt basale ting, som at få sin nattesøvn og spise god mad. Sundt, varieret & økologisk. Jeg spiser kage eller chokolade hver dag, fordi det syntes jeg er dejligt og det gør mig i godt humør. Man skal tillade sig at nyde alle de gode sager i livet – det tror jeg gør en pæn :))

Majken_A79

Majken_A72

Fem hurtige:

Rock eller Pop: Mest rock men også gerne god pop.

Jeans eller Skirt: Jeg er nok en ”kjolepige”. Syntes ellers det ser så godt ud, når langbenede kvinder har jeans og flade sko på. Men jeg føler mig helt kedelig og søndagsagtig i sådan et outfit.

Dansk eller Internationalt design: Det er ikke så afgørende. Men jeg har mest dansk design, men det må være et tilfælde.

Mink eller Faux Fur: Jeg tror, at jeg ville føle mig meget damet i en mink. Men en Anne Vest pels frakke, måtte gerne få en plads i mit skab. Syntes dog også, at der er kommet så meget flot i faux fur – looket bliver ofte mere cool og mindre damet.

Stillet eller Flats: Ja, jeg har jo altid været en stillet pige. Jeg syntes, at det gør noget godt for ens look og kropsholdning. Hvis man vel og mærke kan finde ud af at gå i dem. Og så kan det også være en nødvendighed, når man er knap 160 cm høj som mig :)) Men jeg må tilstå at arbejdet hos Angulus, har gjort at jeg 80% af tiden, er iført flade rågummisåler og mine fødder elsker det.

 Vi håber, at I har ladet jer inspirere til sæsonens fodtøj og ikke mindst fået et indblik i Angulus filosofien.

Her på SB, har vi en utrolig lækker give away, der er lavet i samarbejde med Angulus – så stay tuned! ;))

//SB

Foto af: Amanda Hjernø

posted in: Power Women



2 Comments
  1. Pingback: ANGULUS! - Stylishbusiness

  2. birgitte seymour

    Kære Majken Elisa Holm,
    Den 28. januar 2017 bestilte jeg et par Angulus støvler på Nettet hos firmaet ap – maskinteknik, hvor de var sat på udsalg for 559,55 kr.
    Beløbet blev straks hævet på min konto i den Danske Bank af et kinesisk firma, der kalder sig CTBill*Jingely Trading, og jeg hørte ikke mere fra firmaet om støvlerne, om de var sendt etc. Jeg ringede derfor til banken, hvor man kendte til kinesiske firmaer, der kopierer danske hjemmesider og og dermed får ulovlige transaktioner til at se lovlige ud for kunden. Man fortalte mig, at dette var et typisk eksempel herpå. Banken har nu annulleret mit dankort, så det ikke kan misbruges yderligere og sender et nyt. – Da jeg ønsker at gøre indsigelse overfor misbruget med henblik på at få beløbet refunderet anbefaler banken mig, at jeg konktakter Angulus`s repræsentation i Danmark med henblik på godkendelse af min indsigelse. Jeg forstår, at du er firmaets salgsdirektør i Danmark, og håber du kan hjælpe mig i denne sag. Hvis ikke, kan du måske henvise til, hvor jeg ellers kan henvende mig.

    Med venlig hilsen
    Birgitte Seymour

    Reply

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *