Byline Denmark

For et par uger siden mødtes Drita og jeg med Line, der er designer og stifter af brandet Byline Denmark. Line har en soleklar fortolkning af sit design og går ikke på kompromis med hverken detaljen eller kvaliteten. Det er hendes første kollektion, som netop er landet i udvalgte butikker rundt om i Danmark og desuden forhandles online herVi har allerede vist jer et lille sneak peak af vores yndlingsitems fra Byline’s A/W kollektion her og her. Vi er begge begejstret for den lækre kvalitet, der er lagt stor vægt på i alle Line’s styles. Tøj og særligt strik, der kradser og klør får bare ikke lov at leve længe i klædeskabet… Desuden er vi begge to vilde med Byline’s enkle og tidsløse snit, der kan dresses både op og ned afhængig af situationen – #WeLike! Nedenfor kan du læse meget mere om Byline, hvor Line også fortæller om springet som selvstændig, hvordan hun ser moden påvirker vores samfund i dag og meget meget mere :))

Line57

Navn: Line Geertsen Lorentzen

Stillingsbetegnelse: Designer og indehaver af tøjmærket Byline Denmark

Uddannelse: Design Manager fra the International Business Academy

Alder: 38 år

Civilstatus: Gift og mor til 2, Christian på 8 og Liva på 5.

Line81

Hvordan opstod Byline Denmark? Byline har altid ligget og ulmet i mig. Lige siden jeg var lille, har jeg drømt om at skabe mit eget. Jeg startede allerede i de tidlige folkeskoleår med at gå til tegning og syning, så min kendskab til faget og grundviden ligger langt tilbage og er langsomt blevet opbygget gennem årerne. Jeg tegnede min første modebutik, da jeg var omkring 10 år og vidste allerede, at det var den vej, jeg ville. Jeg brugte den sidste del af folkeskoletiden og gymnasietiden på at undersøge, hvordan jeg kunne komme ind i branchen. Drømmen har altid været modebranchen og derfor noget jeg siden har arbejdet målrettet på.

Hvad er Byline’s ‘identitet’? Navnet Byline er valgt fordi, det er tvetydigt. Ordet “byline” er den linie i et værk, som angiver forfatteren/ illustratorens navn – “skrevet af linien”, hvis den skulle oversættes direkte. Da det er min livsdrøm jeg forfølger, gav det god mening at kalde mærket for Byline – det er jo min historie og det jeg står for, jeg gerne vil fortælle med mit tøj. Byline er først og fremmest design skabt med stor passion for faget og derfor også med en grundighed, som afspejler sig i tøjet. Det er design med grafiske, rene linier og med stor fokus på materialevalget og dets struktur og blødhed – det skal være interessant at se på – og frem for alt behageligt at have på! Looket er sofistikeret, ekslusivt og designet med fokus på de små detaljer, som fuldender hvert item. Jeg elsker detaljer, det er ofte det lille twist som gør, at noget tøj skiller sig ud fra mængden. Jeg kan sidde i dage og gruble over en style, fordi den mangler den lille detalje, som for mig gør hele forskellen. Byline har en forkærlighed for smukke, feminine kurver, men med maskuline eller sporty referencer som kontrast. Det må aldrig blive romantisk! – Heller ikke selvom moden dikterer det – Byline er modeinspireret, ikke modedikteret… Fortolkningerne af moden skal være i tråd med mærkets identitet og så skal det være styles, der holder mere end en sæson. Tøjet fortjener at leve mere end 6 måneder, af samme årsag er farvespillet afdæmpet og kølig skandinavisk hos Byline.

Line76

Hvad fik dig til at tage springet som selvstændig? Jeg har i de sidste 10 år arbejdet som indkøber, sourcer, produktionskoordinator og manager for flere store danske modehuse, heriblandt Munthe plus Simonsen og Day Birger et Mikkelsen. Jeg sluttede af hos IC companies, inden jeg tog springet som selvstændig. De sidste 10 år med fokus på produktionen har netop rustet mig til etableringen af eget tøjmærke, idet produktion og indkøb er en helt central del af processen. Så uden al den viden jeg har fået fra mine tidligere arbejdspladser, ville overgangen have været vanskelig.

Hvor henter du inspiration til både styles og indkøb af materialer? Den største inspirationskilde kommer fra smuk arkitektur, 3D formsprog, mønstre som opstår i arkitektoniske værker eller naturen, generelt organiske strukturer og overflader samt silhuetter og lysspil :)) Af samme grund elsker jeg mine inspirationsture til Hong Kong, da de har nogle helt fantastiske bygningsværker. Det er også derude jeg finder mange metervarer, ud over metervaremesserne i Europa, og jeg har fundet mig en lille leverandør, som har de skønneste japanske metervarer i lækre mix af cashmere, alpaca uld, silke, tencel mm. Ham glæder jeg mig altid til at komme ud at besøge, for at se hvad han har at byde på – det er næsten som at gå på skattejagt. Det kan tage utrolig lang tid at finde den rigtige metervare, men begejstringen er ekstra stor, når det lykkes! Jeg vil gerne have, at der er stor metervarevariation i mine kollektioner, da det gør dem mere spændende. Det er en af de ting jeg lærte af Keld (red. Keld Mikkelsen, stifter af Day Birger et Mikkelsen) og som jeg har taget med mig videre. Når det kommer til konstruktion af tøj, elsker jeg at skabe nye snit ved at bygge mønstrene helt op fra bunden og så klippe i det, indtil der er skabt et nyt snit. Hele 3D formsproget fascinerer mig meget. Derudover kan jeg blive inspireret, når jeg får tid til at slappe af. Ro i sindet er min bedste inspirationskilde – så popper ideerne frem.

Hvordan tror du pris & kvalitet hænger sammen for den modebevidste kvinde? Mode og kvalitet hænger langtfra sammen, så her skal vi nok nærmere tale om den kristiske kvinde, som gerne betaler ekstra for at få kvalitet – og det er ikke altid lig med mode. Hvis kvinder skal følge moden benytter mange sig af begrebet fast fashion – hurtigt ind, hurtigt ud. Det er den del som mange billigere mærker ofte følger, da deres produkter ikke koster en formue og forbrugerne derfor har råd til at skifte garderoben ud hver sæson – groft sagt.

Hvad mener du, er den mest bemærkelsesværdige tendens i modebillede pt.? 90’er bølgen – på godt og ondt – og ikke kun i modebilledet. Den har sine gode sider, men godt nok også de knap så flatterende. På musiksiden er det nu en fest, der bringer mange gode minder med sig :))

Line61

I hvor høj grad påvirker mode/stil vores samfund, tror du? Mode og samfund går hånd i hånd og går begge veje. Samfundet påvirker moden og bliver afspejlet i den, da mode er et udtryk for den tidsalder vi lever i. Men mode og idealer påvirker i den grad også samfundet… Meget af det vi ser i medierne, har noget med idealer at gøre samt mode og skønhed. Vores kultur har gjort det vigtigt at være smuk og vi poster løs af os selv med div. instagram filtre for at tage os bedst muligt ud. Der er i den grad gået narcisime i samfundet og det lægger et kæmpe pres på alle. Vi skal have succes, ligne en halv million, dyrke masser af sport, spise sundt… – og helst det hele på halv tid. Det er derfor også så dejlig befriende, at der nu er en tendens for at benytte “modne” modeller med masser af smilerynker samt det mere naturlige look. Modens retninger er oftest styret af det, der sker rundt om i verden. Den afspejler i den grad, det samfund vi lever i lige nu, hvilket gør moden interessant, men den er også drilsk – for i krigstider kan den både udvikle sig til, at vi alle går i camouflage tøj, men den kan også komme som en modreaktion på al den død og ødelæggelse, der sker rundt om i verden, så vi allesammen skal dyrke hippie stilen og gå med peace tegn om halsen og flower power kjoler – sådan lidt karikeret stillet op.

Hvordan og hvorfor mener du, at de sociale medier styrker brands i dag? De sociale medier har en kæmpe magt, da det er blevet vores allesammens fælles samlingspunkt. Det er nutidens frikvarter, og det er her vi deler sorger og glæder for ikke at nævne vores begejstring – det være sig produkter som personlige sejre. Styrken ligger i at de sociale medier som fx facebook, har en enorm viden omkring dens brugere og derfor kan målrette markedsføring meget bedre, og det gavner virksomhederne, som også får ansigt på den endelige forbruger. Derved kan virksomhederne skræddersy produkterne til netop deres forbrugere. Bagsiden af medaljen mener jeg er, at mange ting bliver kommenteret og det kan være svært at styre det image, man evt. prøver at skabe, hvis først en forbruger har set sig sur på et brand og deler sin galde i det offentlige rum.

Kan du løfte sløret for, hvad vi skal iklæde os fra Byline den kommende sæson? Temaet på SS15 har været “The Ocean” med et farvespil henover de blå nuancer af farveskalaen. Mønstrer, print og strukturer er fortsat grafiske, men indenfor temaet og der vil være skinnende materialer, grove strukturer op mod glatte overflader samt sporty referencer i form af piping detaljer. Jeg har brugt meget tencel på denne her kollektion – dels fordi det er et fantastisk materiale at arbejde med og at have på -og så fordi det er klassens “duks” indenfor resourcebesparende og mere miljøvenlige materialer. Derudover er der masser af silke og silkeblend kvaliteter i nye opdateringer. Der er detaljer med 90’er referencer i form af denimlook, turtleneck og store kraver, men hele tiden i en nutidig og nedtonet fortolkning. Mit yndlingsitem er tencelkjolen i denim look – den glæder jeg mig til at “flytte ind i”, når det igen bliver varmt.

Line49

Picture1

Fra kvinde til kvinde:

Hvad har du på i dag? Min blå kjole fra Byline, 2 gamle yndlinge (blazeren og frakken) fra Day, taske fra Liebeskind, støvler fra Steve Madden, min yndlingsduft fra Dolche Gabbana “Feminine” (den er desværre udgået, så jeg har opkøbt et mindre lager fra Amazon) samt mine smykker, som alle har en historie. De 2 armbånd (fra Rabens Saloner) har jeg fået af mine to dejlige veninder Mette og Carina, som følger mig i tykt og tyndt (red. tidligere kollegaer fra Day), ringen fra Maria Black er fra min mand og symboliserer vores 2 børn. Ringen på pegefingeren er fra Pernille Corydon, jeg købte den, da jeg var nede hos hende, efter de havde valgt mine styles ud til butikken (red. den første butik Byline er repræsenteret i). Min vielsesring har en helt speciel historie og mit DKNY ur, har jeg fået i gave af mine forældre.

Hvad betyder stil for dig? Min stil skal være tro mod den jeg er og fremhæve det bedste i mig. Jeg går ikke på kompromis for konsekvent at følge moden, da min stil giver mig velvære og får mig til at slappe af. Stil er enormt personlig og er vigtig for ens velbefindende.

Har du et skønhedstip du vil dele med vores læsere? Jeg tror på forebyggelse, ikke reparation, i alle henseender! Man kan ikke snyde med skønhed. Hvis man vil se sund og lækker ud, må man sørge for at pleje sig selv i det daglige med motion, søvn og fornuftig kost. Så ser man også resultatet på den lange bane. Lige nu er jeg et resultat af det modsatte, da mit arbejde tager min nattesøvn. Derudover har jeg et morgenritual, som jeg helst ikke undviger fra. Morgenbadet bliver altid afsluttet under den iskolde bruser – så bliver man dejlig frisk. Og så drikker jeg et glas æblejuice oprørt med Spirulina i pulverform hver morgen. Spirulina er en lille blågrøn microalge, der betegnes som superføde pga det høje indhold af vitaminer og mineraler. Den styrker immunsystemet og har vist gode resultater i forhold til mere livstruende sygdomme.

Line54

Fem hurtige:

Rock eller Pop: Pop og gerne elektronisk!

Jeans eller Skirt: Begge, men hvis jeg skal vælge, må det blive skirt og helst med bare ben. Jeans er bare flottest til kvinder med gode stænger.

Bajer eller cocktail: Her kan jeg ikke vælge, så begge for det kommer an på anledningen. Cocktails fungerer bare ikke på afterski…;))

Dansk eller Internationalt design: Begge – for alsidighedens skyld, men hælder nok mest til dansk, det er jo eftersigende det vi er bedst til :))

Stillet eller Flats: Klart stillet – outfittet bliver bare flottere med en stillet, uden diskussion.

Vi vil gerne forkæle jer, derfor kommer der inden længe en lækker konkurrence, hvor du kan blive den heldige ejermand af et item fra Byline Denmark. To be continued… :))

//SB

Fotos af: Amanda Hjernø 

 

 

posted in: Power Women



4 Comments
  1. Ella schumann

    Dette er mest en hilsen til Line. Jeg var en tid mentor for Line og bliver rigtig glad over at se jeres præsentation af Line, hendes tanker og produkter. Hvor kan man købe Lines tøj? Send mine varme hilsner til hende
    Mvh
    Ella

    Reply

    • Maria

      Hej Ella, tusind tak for din kommentar! Lines tøj forhandlesi udvalgte butikker, er desværre ikke helt klar i spyttet på hvilke præcis :) Jeg tror, Line ville blive glad for en hilsen fra dig. Du kan finde hendes kontakt info på bylinedenmark.dk

      Rigtig god dag!

      Reply

  2. Pingback: Byline sweater kan blive din :) - Stylishbusiness

  3. Klaus

    Hejsa

    Mangler Du gode priser på fragt fra østen så spørg endelig. Mette Ulriksen kender mig også.

    Mvh
    Klaus Lemberg
    Dsv

    Reply

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *